Del Statister søges til spillefilm

Statister søges til spillefilm

Statister søges til spillefilm søndag 31.maj 2015 samt lørdag 13. juni 2015.

31. maj optager vi en scene til krimi-filmen BURIS. Det foregår på Spøttrup Borg i tidsrummet kl. 09:00 - 14:00. Vi har brug for 20 personer i alderen 18 - 40 år. Du må meget gerne medbringe eget kostume i middelalder-stil. Det behøver ikke være autentisk, da filmen ikke foregiver at foregå i datiden. Vi råder også selv over nogle kostumer, så du er velkommen, også selv om du ikke har egen udklædning.

13. juni optager vi en stor scene ved Museet for Religiøs Kunst. Her har vi brug for 2 mandlige statister i alderen 25 - 45, der kan agere uniformerede betjente. Desuden ca. 100 mennesker, der er tilskuere til, at "Dronningen" skal åbne sin udstilling på museet. Her er alle aldre velkomne - også børn ifølge med voksne. Optagelserne foregår mellem klokken 09:00 - 16:30.

BURIS er et filmprojekt, hvor alle foran og bag kameraet arbejder gratis. Og de deltagende medbringer selv madpakke og drikkevarer. Dog vil der være te og kaffe i rigelige mængder. Det hænder også, at der bliver bagt en kage eller to.
Jeg har vedhæftet et par framegrabs fra de hidtidige optagelser.

Filmen er støttet af TV MIDTVEST og forventes færdig efteråret 2016.

Alle interesserede vil få nærmere besked med praktiske oplysninger om fremmøde.


Læs mere

Ansøgningstiden er overskredet

Ansøgningstiden for dette job er overskredet. Du kan stadig læse annoncen, men jobbet kan ikke søges længere.

Se alle jobs